1. Barndom:

Jeg blev født i 1940. Jeg var den førstefødte og søn af min far Tue og min mor Esther. . Min far var ung ingeniør, og min mor uddannet væverske. De giftede sig i 1939 og tog på bryllupsrejse i Tyskland. Min far ville kombinere bryllupsrejsen med at besøge og studere vandværker i det land, der teknisk og produktionsmæssigt var ethvert andet europæisk land overlegent. Jeg mener jeg blev undfanget på den tur. Nøjagtig hvor ved jeg ikke, men de måtte afbryde deres bryllupsrejse, da de kom til Holland, på grund af den tyske mobilisering. Jeg mener at kunne fornemme, at jeg, efter at være blevet undfanget, lå inde i min mors mave og hørte eller fornemmede tanks og krigsmaskiner udenfor hotelvinduet. Jeg mener det har sat præg på mig resten af mit liv. - Men det er nok bare indbildning?

 

 

Mine forældre var omhyggelige og ansvarlige og meget ordentlige. I en særlig bog "VORT BARNS LIV I ORD OG BILLEDER" lavede de nøje optegnelser over detaljerne i mit liv: Hvem der var fødselslæge (dr. Larsen), hvem der var jordemoder (frk. Høeg), min barnedåb og hvem der var tilstede og hvem der var faddere. Min vægt hele det første leveår - 12 måneder gammel vejede jeg således nøjagtig 9.000 gram. Jeg sagde mit første ord: "da-ak" (tak) da jeg var 7 mdr gammel og fik min første tand 9½ måned gammel. Joh - jeg var en fremmelig dreng! 1½ år gammel begynder jeg at interessere mig for tegning. Min mor skriver i bogen, at jeg opførte mig som om jeg havde kviksølv i bagdelen når mine forældre tegnede "Tik-Tak" for mig. Og jeg bliver selv optaget af at tegne. Jeg kan sidde eller ligge på maven i timevis og tegne. Her er den første tegning som jeg angiveligt kunne beskrive: "Bai - øjne - næse - mund - ører":

Jo - jeg havde en fest de første par år af mit liv. Jeg var - om ikke et vidunderbarn - så et vidunderligt barn. Men så skete der det, at jeg knap 2 år gammel fik en lillebror: Morten. Han invaderede mit territorieum og gjode krav på at være lige så nuttet og uimodståelig som jeg. Han truede mit centrum i Verden. Det er jeg aldrig rigtig kommet over. Det var meget nemmere, da jeg som 6-årig fik en lillesøster: Else Marie. Hende var der meget bedre plads atil i min Verden.

Jeg var som nævnt fra første færd fascineret af ure. Her er en tegning af "Tiktak'er" fra da jeg var godt 3 år gammel:

 

Disse motiver fra min tidlige barndom: Ure, biler, klovne, mødre, barnevogne osv. er jeg åbenbart blevet ved med at tegne og være optaget af hele mit liv. Hvis man ser på mine motiver fra de senere årtier af min malekunst, går ure, biler, klovne, barnevogne igen i mange af mine malerier. Jeg tror de er en del af min arketype - jeg må have fået dem ind med modermælken eller i Barndommens Gade.

Her er en af mine første biltegninger som 4-årig: en "Vørktøjsbrandbil":

 

Også døden fascinerer mig godt 4½ år gammel:

 

Og her: Mor med barnevogn:

 

Og en lille klovn ønsker "mor til lyge" på hendes fødselsdag den 31.10.46:

 

Jeg udviklede mig til at blive en sød og dygtig og from dreng. Jeg tog en gang i mellem alene i kirke, - Århus valgmeninghedskirke, - min far var kasserer i Valgmenigheden. Jeg blev yndlingskonfirmand hos pastor Sigumfeldt i Paulskirken, fordi jeg læste bibelen og tog Guds ord og den kristne lære helt alvorligt. Jeg troede på det tidspunkt, at jeg skulle blive præst (ligesom min farfar Hans Kelstrup havde været det, - eller min farbror Gudmund stadig var). Eller måske skulle jeg ligefrem blive munk og gå i kloster. Min fromme indstilling til Verden afspejlede sig i nogle af mine tegninger fra 1954, hvor jeg illustrerer linier fra salmevers:

 

 

"Og i vor lade, på vor lo, der har vi nu Guds gaver" (Grundtvig 1844)

 

 

 

"Ret som et stille kammer, hvori al dagens jammer forglemmes skal i søvnens arm" (Mattias Claudius 1779)

 

Det, der i mange år i min barndom interesserede mig allermest var dog fortsat biler. I underskolen på Egå Friskole kørte vi til og fra skole  med linie 6-bussen. Det tog en time hver vej. I alle frikvartererne i skolen kørte vi "bus" og havde faste ruter omkring skolen, hvor vi agerede buschauffør, havde stoppesteder. Vi lærte os at brumme som Århus Sporvejes dieselbusser hvadenten det var Volvoer eller Triangel-busser. Og vi skiftede gear og åbnede fordøre og bagdøre med store armbevægelser når vi standsede ved stoppestederne. I timerne legede vi med små biler på bordene og skar vores viskelædre til, så de blev til små biler. Hjemme klistrede jeg hele mit værelse til op og ned ad væggene med billeder af biler fra bil-brochurer. Og jeg tegnede biler og biler og biler. Her er  nogle af dem:

 

 

Og det var ikke kun personbiler. Også racerbiler, tanks og traktorer:

 

 

Mine biler blev flottere og flottere. Og efterhånden stod det mig klart, at jeg skulle blive bildesigner. Jeg skabte mit eget bilmærke: "Valhal", og mente at min bilfabrik skulle ligge på Grønland. Meget fremsynet. Grønland var jo et udviklingsland, der var brug for nye initiativer og arbejde til alle, og der var masser af ressourcer. Mine "Valhal"-biler så sådan ud:

 

 

- og jeg var ikke kun inspireret af amerikansk design. Også fransk design var fantastisk. Især den nye Citroën DS 19 var den mest fantastiske bil, jeg nogensinde havde set. Den gik lige ind hos "Valhal":

 

Jeg lavede mit eget logo (som senere blev stjålet af Cimber Air):

 

Og jeg lavede min egen prisliste over bilerne i Valhal-sortimentet:

 

 

Men efterhånden var der også andre motiver, der begyndte at optage mig og afspejle sig i mine tegninger og motivvalg: